© 2023 by Event Horizon. Proudly created with Wix.com

Danmark er danskernes land. Her har vor forfædre igennem årtusinder levet, åndet og kæmpet. Det er her, vi hører til. I århundreder har vore digtere – fra Saxo, over Grundtvig og mange flere til John Mogensen – sat ord på dette særlige tilhørsforhold. For at være dansk er først og fremmest en følelse. Af at være hjemme. For mig er Danmark på mange stræk som en familie. Vi deler sprog, humor, tro og har den samme folkelige karakter som de, der gik forud – også selvom Danmark i dag er så meget anderledes end for bare få generationer siden. Folkesjælen har vi dog bevaret.

Men Danmark er truet. Ja, jeg fristes til at citere og sige: ”visse personer gi’r fanden i vor gamle kultur”. Det gælder i forhold til indvandringen, hvor tilstrømningen af muslimer afgørende har ændret vort land og påvirker vores levevis. Det gælder i forhold til EU, hvor Folketingets flertal enten ved løgn eller ved at forhindre folkeafstemninger er lykkedes med at overdrage uoverskuelige andele af dansk suverænitet til ideologisk felttog imod nationalstaten. Og det gælder ikke mindst de mange konventioner, som i stort og småt forhindrer os i at gøre det, som vi finder ret. At forsvare det, som vi holder.

 

Visse partier forholder sig kun til økonomi. De taler om velfærdsstat, BNPvækst og omfordeling. Og vel er vækst og velfærd da vigtig. Men det kan aldrig gå forud for folk og fædreland. Netop disse tre overhængende trusler – indvandringen, EU og konventionerne – er eksempler på, at politikere har prioriteret økonomi før fædreland. De har glemt deres historie og det ansvar, der følger enhver, som repræsenterer Danmark. Det skal der rettes op på. Jeg er stolt af at være medlem af Dansk Folkeparti og de resultater, som vi har opnået. Ikke mindst forsvaret for retsforbeholdet i december 2015 står for mig som en central succes i kampen for at bevare et frit Danmark. Men der er stadig meget at kæmpe for.

 

Danmark skal have en udvandringspolitik

 

Danmark er ikke et indvandrerland. Nok så mange stramninger i indvandringspolitikken kan derfor ikke løse det problem, at vi i dag huser folk, som aldrig burde være givet adgang. Der skal gennemføres en egentlig udvandringspolitik, så de udlændinge, der med kriminalitet, manglende selvforsørgelse, radikalisering eller illoyalitet mod Danmark har vist ikke at kunne finde sig til rette her, hjælpes til en tilværelse andetsteds. Flygtninge bistås og hjælpes i nærområder. Og udlændingeloven indrettes efter inspiration fra visumreglerne sådan, at vanskeligheden ved at få opholdstilladelse afhænger af, hvilket land – og kultur – man kommer fra.

 

Danskerne skal spørges om EU


Danmark skal i videst mulig omfang bistå Storbritannien med at få en ordentlig aftale med EU, hvor der fortsat kan samarbejdes og frit samhandles. Ad den vej får europæerne syn for sagn, at der er en tilværelse uden for EU, mens Storbritannien som en historisk globalt orienteret stormagt og nøglepartner for alle europæiske lande viser vejen for et alternativ til medlemskabet af EU. Danskerne skal spørges, om vi ønsker sammen med Storbritannien at udvikle dette alternativ eller forblive i EU.

Opgør med menneskerettighedskonventionen.


I Danmark er Folketinget øverste myndighed. Og naturligvis kan der være områder, hvor vi i fælles interesse må indgå overenskomster med andre lande. Men det skal altid ske på afgrænsede områder og med en forudsigelighed, så vi ved, hvad vi har sagt ja til. Med den europæiske menneskerettighedskonvention er dette vendt på hovedet, så vi ikke aner, hvad dommerne kaster sig over. Det har haft fatale konsekvenser, blandt andet i udlændingepolitikken, hvor vi gang på gang ser Folketinget ydmyget af andre landes dommere, der bestemmer, hvem vi må udvise og hvem ikke. Danmark er et højtudviklet retssamfund og demokrati, fordi danskerne har ønsket det sådan – ikke på grund af dommere, der huserer fjernt herfra. Som et først skridt skal derfor menneskerettens forrang fjernes; og på sigt skal vi helt udtræde af konventionen. Grundlov og Folketinget er folkets garantier – ikke franskinspirerede erklæringer.

En sund natur - det er også kulturarv.
I april lancerede jeg sammen med min kollega Marlene Harpsøe et konkret forslag med fem stærke bud p ået grønnere Danmark:

 

1. Vore kyster Danmark er omgivet af hav. Det er smukt, men det er også nådesløst. Og hvert år mister vi bid for bid af den dansk kyst. Det skal standes med kystbeskyttelsesprogrammer. Og det er ikke kun en kommunal opgave. De nordsjællandske kommuner skal have statslig støtte på linie med, hvad Folketinget tilbyder flere jyske. At beskytte kysten må ikke være et økonomisk spørgsmål.

2. Vore børn skal lære at respektere naturen Desværre hører det ikke længere til almindelig god opdragelse, at man kender sin kulturarv og nærmiljø. Derfor skal naturen højere på skemaet i folkeskolen, ikke blot i global forstand, men også lokalt. Vi skal videreformidle værdien af egen køkken- og urtehave som en naturlig del af madkundskab; naturvandringer skal ind i biologiundervisningen og nærmiljøet i geografi. Vi kan ikke forstå verden, hvis vi ikke kender det nære, der er lige omkring os. Derfor må det tænkes naturligt ind i folkeskolens dagligdag sammen med bevægelse, leg og motion.

3. Truede arter beskyttes I Nordsjællands mange naturområder findes en af Danmarks største koncentrationer af truede dyrearter. Tisvilde Hegn er nr. 1 og Gribskov er nr. 3 på listen over de mest artsrige statsskove og - naturområder i Danmark. Vi har derfor en særlig pligt til at sikre gode og fredede naturområder, sådan at fugle, insekter og andet dyreliv kan få ro til atter at indtage sin plads i naturen. Naturparken Kongernes Nordsjælland er en god begyndelse – men det er netop kun en begyndelse.

 

4. Tilgængelighed i naturen Alle har krav på at tage del i den danske natur. Derfor skal stier, strande og veje indrettes, så også borgere i kørestol eller med andre handicaps kan opleve naturen. Om det handler om at opleve det friske havvand på en varm sommerdag eller at kunne komme til vore skove, mindesmærker og nationalparker, så må et handicap ikke være en hindring. Enhver kommune skal forpligtes til at indrette en særlig handicappolitik – også for adgangen til vores fælles natur, eksempelvis efter inspiration fra Slagelses ”handicapvenlige sanseskov”.

5. Øresund som maritim nationalpark
Naturen er en vigtig del af den danske identitet og nordsjællandske dna. Vi skal værne om både luft, land og vand. Øresund har et rigt plante- og dyreliv, og det er på vej til at blive et beskyttet havområde. Det er godt for biodiversiteten i Øresund. Vi ønsker på Christiansborg at arbejde for, at muligheden for at etablere en maritim nationalpark undersøges. Det vil være en unik mulighed for både at bevare, nyde samt formidle de store naturmæssige og historiske værdier som Øresund rummer.